Krible-Krable
Bliv mikroforsker for en dag. Her opdager vi og stiller spørgsmål, lægger en plan, henter oplysninger, finder ud af og fortæller til de andre, hvad der foregår i smådyrenes mikro-verden i skovbunden. Her giver vi plads til børnenes undring og børnenes spørgsmål viser vejen frem. Her kan der også laves lege om og med de dyr, der bliver arbejdet omkring.
Forløbet tilrettelægges ud fra jeres ønsker og behov.
Sted:
Dybsø Naturskole eller en skov eller et godt levende hegn i nærheden af skolen/institutionen. Vi kan være behjælpelig med at finde et sted i jeres nærområde eller I kan pege på en skov I kender.
Årstid:
April-november
Målgruppe:
dagtilbud, 0-3. klasse
Velegnede fag:
Natur/teknologi, matematik, de seks læreplanstemaer