Åbent land og rewilding
Når vi taler om åbent land er naturtyper som overdrev, moser og enge ikke til at komme uden om.
Disse biotoper rummer en stor biodiversitet og er sårbare overfor næringstilførsel og tilvoksning.
Her kan arbejdes med næringstilførsel og forurening, naturpleje og naturgenopretning.
Vi kan også arbejde med flora og fauna i de nævnte områder
Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Hvorfor er næringstilførsel på de sårbare områder kritisk? Hvorfor er biodiversitet større i disse områder? Hvad er rewilding (bevarelse og genopretning af store områder med vild natur – med naturens egne midler)?
Alt dette er noget der arbejdes med i den grønne omstilling.
Her kan også kobles det historiske element på. Hvad brugte man overdrev, moser og enge til og hvilken betydning havde de?
Fokus kan også være på biodiversiteten eller flora og dens evne til at tilpasse sig til det næringsfattige miljø. Dyrelivet så som insekter, fugle eller krybdyr og deres evne til at overleve og forsvare sig i det åbne land. Der er også mulighed for at arbejde med næringsstoffer.
Forløbet tilrettelægges ud fra jeres ønsker og behov.
Sted:
Dybsø Naturskole (salte og ferske enge), Enø (overdrev), Mogenstrup Ås, Holmegårds Mose, Næstved øvelsesterræn eller en anden eng, mose eller overdrev.
Årstid:
Hele året
Målgruppe:
4-6. klasse, 7-10. klasse
Velegnede fag:
Natur/teknologi, biologi, Fysik/kemi, historie, matematik, Samfundsfag